Til forfatteren

​​​

Manuskriptvejledning

Manuskriptet indsendes pr. mail som en vedhæftet wordfil til denne adresse: perspective@smk.dk

Opstilling

Anvend brede margener i begge sider (3 cm).

Paginér siderne. Brug funktionen sidehoved/fod og skriv disse oplysninger ind: titel – forfatter – version/dato.

Opsæt teksten med halvanden linjeafstand og løs bagkant.

Anvend gængs typografi, fx Calibri, Cambria eller Times (12 punkt).

Nye afsnit inde i brødteksten markeres ved indrykning af første linje ved hjælp af tabulator – ikke ved brug af mellemrumstangenten. Sæt fx gennemgående tabulator på 1 cm for hele dokumentet.

Fremhævninger inde i teksten bør kun ske med kursiv. Aldrig med store bogstaver, med fed skrift eller understregning.

Sprog

Manuskriptet modtages på dansk eller engelsk og redaktionen sørger for at det oversættes, så det kan publiceres på begge sprog.

For de danske manuskripters vedkommende er Dansk Sprognævns normer gældende, og der bruges grammatisk komma og øvrige gældende regler for kommatering. Se evt. www.sproget.dk

Manuskriptet skal indeholde

Overskrift.

Evt. præciserende underoverskrift.

Resumé (maks. 100 ord).

Brødtekst med underoverskrifter. Tekstlængden skal ligge på 10-15 sider, svarende til mellem 5.000-7.500 ord.

Slutnoter med evt. bibliografiske bemærkninger der fx angiver, hvis teksten er en omarbejdelse af en katalogtekst, eller tager afsæt i en afhandling ell.

Byline/om forfatteren: Navn, stilling, ansættelsessted og evt. link hertil, e-mailadresse og evt. Twitter-konto. Desuden medsendes en kort biografi (maks. 70 ord), der skitserer relevante forskningsaktiviteter. Indsæt evt. et link til en hjemmeside med cv, som jævnligt opdateres. Medsend desuden et portrætfoto i filtyperne jpeg, png eller PSD.

Overskrifter

Ud over selve artiklens titel bør manuskriptet kun indeholde én type under-overskrifter.

Brug korte og hyppige under-overskrifter, der stimulerer læsningen og letter tilegnelsen.

Under-overskrifter skrives mod dokumentets forkant (ikke centreret) og altid uden brug af punktum.

Citater

Et citat gengives nøjagtigt som forlægget. Gammel retskrivning bibeholdes.

Kilden angives enten i en slutnote, fremgår af tekstoplægget til citatet eller følger umiddelbart efter citatet i parentes og kursiv.

Citatet indhegnes med dobbelte anførselstegn: ”abc”, og et citat inde i citatet markeres med enkelte anførselstegn: ’abc’.

Udeladelser før, under eller efter citatet angives med […], evt. egne bemærkninger inde i citatet markeres ligeledes.

Et citat på færre end tre linjer skrives normalt sammen med teksten. Ved et længere citat udelades de dobbelte anførselstegn, og teksten rykkes ned på næste linje. Efter citatet fortsætter brødteksten som et nyt afsnit.

Værktitler mm.

Titler på bøger, kunstværker o.l. sættes i kursiv. Ligeledes tidsskrifter af historisk begrænset levetid, som fx Taarnet og linien.

Titler på aviser og almindelige periodiske magasiner sættes ikke i kursiv, fx Politiken; Burlington Magazine.

Titler på udstillinger indhegnes med dobbelte citationstegn.

Tal

Tal fra et til ti skrives med bogstaver, de øvrige skrives med arabertal.

Undgå romertal: skriv i stedet fx Karl den 12. eller Karl 12.

Datoer skrives enten den 21.6.1947 eller den 21. juni 1947.

Skriv hele årstal for at undgå misforståelser, og brug ’erne: 1880’erne i stedet for 80’erne, 1770’erne og 1910’erne.

Brug 1700-tallet i stedet for det 18. århundrede, og 1900-tallet i stedet for det 20. århundrede.

Undgå udtryk der kan misforstås, som fx forrige år og forrige århundrede.

Perioder over flere århundreder skrives 1880-1910, mens perioder inden for samme århundrede skrives 1880-90.

Ved sidehenvisninger skrives begge tal helt ud: s. 327-375.

Navne

Første gang et navn optræder i teksten skrives det fuldt ud: fx Laurits Andersen Ring. Derefter kan det forkortes efter gængs brug, med fx initialer (uden mellemrum) og efternavn: fx L.A. Ring.

Apostrof udelades altid i navne på dansk, bortset fra når genitiven ender med en s-lyd: fx Marx’ teorier og Gijsbrechts’ maleri.

Oversættelse

I brødteksten skrives forslag til engelsk oversættelse i skarp parentes i følgende tilfælde:

Værket har en bestemt kanoniseret titel på engelsk.

Du har præference for eller fagligt kendskab til bestemte engelske fagudtryk og vendinger.

Du citerer fra et værk, der allerede er oversat til engelsk.

Hvis et oversat citat er din egen oversættelse, skrives i noten: Egen oversættelse. Er du ansvarlig for de fleste oversættelser i manuskriptet, skrives første gang en oversættelse optræder: Egne oversættelser hvor intet andet er nævnt.

Noter og henvisninger

Artiklens noter fungerer som både forklarende og henvisende noter. Det er i noterne, den anvendte litteratur og kilder anføres. Alle noter og henvisninger skrives som slutnoter med arabertal.

Litteraturhenvisninger skrives fuldt ud, første gang kilden optræder. Derefter angives kun forfatterens efternavn, kildens udgivelsesår og relevant sidetal. Anvend ikke op.cit. og ibid., og skriv ikke f. og ff., men skriv sidetallene helt ud, fx s. 327-375.

Ved fire eller flere forfattere eller redaktører skrives kun det først optrædende navn, derefter et.al.

Bøger (forfatter, titel, udgiver/udgivelsessted årstal): fx Henrik Bramsen: Dansk Kunst fra Rokoko til vore dage, København 1942.

Tidsskriftartikler (forfatter, titel, tidsskriftets navn, nr., årstal, sidetal): fx Henrik Bramsen: "Med Eckersberg til karneval", Kunstmuseets Årsskrift, LXIV-LXVII, 1977-80, s. 32-36.

Artikler i antologier, udstillingskataloger m.v. (forfatter, bidragets titel, redaktør, værtspublikationens titel, udgiver/udgivelsessted årstal, sidetal): fx Jesper Svenningsen: “Georg Zoëga as Art Critic”, i Karen Ascani et.al. (red.): The Forgotten Scholar: Georg Zoëga (1755-1809), At the Dawn of Egyptology and Coptic Studies, i serien Culture and the History of the Ancient Near East, Brill Academic Publishers Incorporated 2015, s. 67-76.

Elektronisk materiale (forfatter, titel, type materiale [tidspunkt for tilgåelse] URL): fx Merete Sanderhoff: Nye perspektiver for museernes samlinger, Slideshare, [Tilgået 19. november 2014:] http://www.slideshare.net/MereteSanderhoff/nye-perspektiver-for-museerne...

Værker (kunstner, titel (evt. dansk titel), datering, medium, mål, samling/ejer, by, inventarnr.): fx Vilhelm Hammershøi: Portræt af en ung pige. Kunstnerens søster, Anna Hammershøi. 1885. Olie på lærred. 112 x 91,5 cm. Den Hirschsprungske Samling, København, inv.nr. 144.

Illustrationer

Forfatteren står selv for at levere illustrationer/billedfiler til den indsendte artikel.

Henvisninger til illustrationerne nummereres fortløbende inden for hele manuskriptet i skarpe, fede parenteser, uden mellemrum mellem fig. og illustrationens tal: [fig.x]

Illustrationerne listes desuden efter fig.nr. på et særskilt dokument, der medsendes manuskriptet. Her skal de basale oplysninger, der identificerer illustrationen, fremgå. En kort, forklarende billedtekst kan tilføjes (maks. 30 ord).

På listen anføres også evt. ejer og rettighedshaver eller fotograf.

Billedfilerne indsendes pr. mail som vedhæftede filer i formaterne jpeg, png eller PSD. Store filer uploades efter aftale med redaktionen. Sørg for at billedfilerne har fig.nr. og genkendelige filnavne der svarer til billedtitler, så de let kan identificeres.

Fotorettigheder og kunstnerrettigheder

Alle kunstværker er, med mindre de er frigivet under Creative Commons licenser, beskyttet af ophavsretsloven, så længe kunstneren lever og indtil 70 år efter udløbet af dødsåret. Det betyder, at der skal indhentes tilladelse, når man vil gengive beskyttede kunstværker.

For at minimere udgifterne til brug af billeder opfordrer vi derfor forfatterne til at anvende illustrationer og optagelser med Creative Commons licenser - alternativt til at vælge materiale, der ikke er under copyright eller som af fx fotograf eller anden rettighedshaver frit stilles til rådighed. Vær opmærksom på, at der ved brug af værkgengivelser skelnes mellem kunstnerrettigheder og fotografrettigheder.

Perspective dækker eventuelle udgifter til betaling af gengivelser af ophavsretsligt beskyttede værker, hvorimod udgifter til dækning af fotorettigheder altid dækkes af forfatteren selv.  

Se nedenstående liste med eksempler på billedbaser, der giver adgang til fri download og anvendelse af deres materiale og læs SMK's beskrivelse af mærket Public Domain.

Billedbaser med fri download og brug

Open Collections: En oversigt over digitaliserede kulturarvssamlinger, der er frigivet til gratis og uindskrænket brug.

British Library i Flickr Commons: Søg mellem mere end 1 mio. digitaliserede billeder til fri afbenyttelse uden restriktioner (public domain).

Rijksmuseum: Søg mellem mere end 190.000 digitaliserede kunstværker til fri afbenyttelse uden restriktioner (public domain).

Getty Museum: Søg mellem tusindvis af digitaliserede kunstværker til fri afbenyttelse uden restriktioner (public domain).

NGA Images: Søg mellem tusindvis af digitaliserede kunstværker fra National Galleri Washington til fri afbenyttelse uden restriktioner (public domain).

Wellcome Images: Søg mellem tusindvis af digitaliserede billeder fra Wellcome Library til fri afbenyttelse, inkl. kommercielle formål, så længe kilden krediteres (Creative Commons Attribution).

Metropolitan Museum: Søg mellem tusindvis af digitaliserede kunstværker til fri afbenyttelse, dog kun i forskningspublikationer via OASC og IAP Artstor programmerne.

Europeana: Søg mellem tusindvis af digitaliserede billeder fra europæiske kulturarvsinstitutioner. Ved at filtrere ’By copyright’ og vælge billeder der er angivet under en af følgende licenser (Public Domain Marked, CCBY, CCBY-SA, CCBY-NC, CC0, Out of copyright – non-commercial re-use) kan du finde materiale, der frit kan benyttes som illustrationer i forskningspublikationer.

Statens Museum for Kunst tilbyder selv mere end 25.000 digitaliserede kunstværker til fri afbenyttelse uden restriktioner (public domain).

Det anbefales desuden at søge efter billeder i Wikimedia Commons, hvor alle billeder er til fri afbenyttelse under forskellige åbne licenser, der alle tillader anvendelse i forskningspublikationer.